Fiskarvise

Fiskarinn fær ut paa Sjøn,
     Seer paa Vikja, seer paa Bøn[1]
Kur hann treffe kann best frampaa Leite [2]
     Itte Midaa[3] hann rør,
     Aa te Botna kjenn´ ann før, 
Hann veit alle dei Skalla aa Veite[4]. 

     Tænkje paa dæ rike Hav,
     So so mangei Byrsle[5] gav, 
Paa denn flødand´ aa fellande[6] Lukke, 
     Paa Rikdom aa paa Magt
     Aa paa Armod aa Foragt
Aa paa dei, so ti hinne[7] maa sukke. 

     Lukkaa, ho æ Fiskja lik:
     Naar ho vil, bli Manninn rik, 
Naar ho vanta[8], forgjæves me stræve.
     d´ æ Synd ti denn[9] so vil
     Læggje Mod aa Mandom til 
Aa hev´ inkje fyr´ Alt kva han græve[10]. 

     Sume felle Væra til[11],
     Dei faa Alting so dei vil, 
Kva dei ynskje, dæ verte give;
     Dei ha maangeinn Hjelpesmann
     Aa dei sjøle hjelpe kann; 
Fyre Slik´ æ dæ Moro te live. 

     Sum´ æ fødd´ i Fatigdom,
     Ælst op ti ett usselt Rom[12], 
Træla vekk sine friskaste Dage;
     Om einn Heim dei se faa, 
     Vil dæ endaa meir staa paa[13];
Dei faa altid sit Lass til aa drage. 

     Slikt kann Ingjinn rette paa, 
     So he gaatt aa so vil gaa 
Fraa dei fysste til seinaste Tide. 
     D´ æ godt, at Einnkvann[14]
     Vart einn lukkelege Mann,
So kann Sume ha godt til aa lide[15].

     Denn, so æ mæ lite vand´, 
     Æfornøgde mæ si Stand.
Dær æ Von i ei viisle´ Bestyring[16].
     Naar Menneskjaa vil, 
     Kann ho store Ting faa til; 
Dær æ Lagnad[17] i Menneskjens Styring. 

     Denn, so he denn rette Art, 
     Æ fornøgde mæ sinn Part
(Aa Fornøiels´ æ grumaste[18] Tingjinn), 
     Hann aavunda ´kje[19] denn, 
     So fekk Tvo, naar hann fekk Einn, 
Aa vanvyr´ ikkje [20] denn, so fekk Ingjinn.

     Slikt aa meir hann tenkje paa,
     Mæ hann seer ut paa dæ Blaa, 
So i Djupa so maange Ting gøime.
     Naar Mund´[21] æ forbi,
     Fær hann heim mæ sit Fiskri, 
Aa sit Vaass[22] aa si Møde hann gløime. 

[1] Bøn (forkortet af Bøinn), Gaarden med dens indhægnede Marker.

[2] Leite, n, et Sted hvor man søger noget; her Fiskeplads.

[3] itte Midaa (i nordre Søndmør: Meaa), efter Mederne, det er, de Mærker, hvorefter man kjender Fiskepladsenes rette Beliggenhed.

[4] Skalla aa Beite, Forhøininger og Fordybninger i Bunden.

[5] Byrsle (Byrgsle), f. det Tilstrækkelige, saameget som man behøver.

[6] flødande aa fellande, stigende og faldende som Havet.

[7] ti ( ): uti) hinne, i hende, i den, nemlig Armod og Foragt.

[8] vanta'[,] mangler[,] er borte

[9] Dæ æ Synd ti denn, man maa ynkes over den.

[10] græve, arbeider, bemøier sig; egentlig graver.

[11] For Somme er Verden behagelig.

[12] ælst op, blive opdragne; Rom, n. Stilling, Kaar; egentlig Rum.

[13] staa paa, være vanskeligt.

[14] einnkvann, En eller Anden

[15] ha’got aa lide, leve godt, have Aarsag til at befinde sig vel.

[16] der er Forhaabning ved en viis Bestyrelse.

[17] Lagnad, m. Skjebne, der er Skjebne i Menneskets egen Styrelse; d.e. den kan virke meget paa Skjebnen. (Menneskjens er en Efterligning af Skriftsproget.)

[18] grumaste, fortrinligst, herligst.

[19] aavunda ikkje, misunder ikke.

[20] vanvyre, foragter.

[21] Mund n. det bekvemme Tidspunkt, f.Ex. da Fisken bider paa.

[22] Vaas, n. møisommeligt Arbeide, især tilsøes.