Giftar-taanka

Oftaa hev´ e tænkt aa grunda paa, san,
Kveim so skulde vore best te faa, san:
      Sumt æ sært aa skryte,¹
      Sumt hev´ andre Lyte[,]
Ei Forhindring stødt einn treffe paa, san.
      Dæ so va, san,
      Best aa ha, san,
Slikt dæ fæ einn aldre noke ta, san.

2. Sume nokk sitt Arbeid væl forstaa, san,
Dueleg´ i alt so fodrast paa, san;
      Men dei skjenn´ aa kive,
      Inn paa alle klive,
Ingjinn kann i Lag mæ dei bestaa, san.
      Slikt dæ va, san,
      Leidt aa ha, san,
Kiv aa Strid æ inkje storaa² bra, san.

3. Sume dei æ vakker nokk te sjaa, san,
Naar dei mæ sinn Stas te Kjirkje gaa, san,
      Men i Heim aa Hytte
      Dei te Lite nytte,
Skjøiteløisaa³ seest i kvar ei Kraa, san.
      Slikt dæ va, san,
      Leidt aa ha, san,
Stas aa Armod æ ´kje storaa bra, san.

4. Sume dei æ klok´ aa vakker mæ, san.
Men der inkje Hjarte⁴ ti dei æ, san;
      Stødt dei se vil live,⁵
      Stødt dei Andre drive,
Stødt dei rekna, kva ein Anninn fæ,⁶ san.
      Slikt dæ va, san,
      Leidt aa ha, san,
Naudaheit⁷ æ inkje storaa bra, san.

5. Sume, sku me sagt, va ganske bra, san,
Naar dei kvar leet vere denn hann va, san,
      Men i Lag mæ Sinaa
      Stødt dei lær aat Hinaa
Last aa Lyte dei aat Alle ha, san,
      Slikt dæ va, san,
      Leidt aa ha, san,
Snakk paa Bakje æ ´kje storaa bra, san.

6. Sume ha so blidt ett Ognelag,⁸ san,
Du sku tru dei va ta beste Slag, san;
      Denn so kann utgrunde,
      Kva so bur innunde,
Seer daa imsaa⁹ Falskheit aa Bedrag, san.
      Slikt dæ va, san,
      Leidt aa ha, san,
Dylde¹⁰ Fulheit æ ´kje storaa bra, san.

7. Sume tekna se væl ganske rart, san,
Alt te dess, at dei sin´ egne vart, san;
      Men daa fekk dæ Ende,
      Nok´ om senn¹¹ dei vende
Dei so fekk dei, væl olyste¹² vart, san.
      Slikt dæ va, san,
      Leidt aa ha, san,
Slikt einn just kann verte narra ta, san.

8. Sume dærimot seer ut te di, san,
At dei altid stød´ aa go´ vil bli, san,
      Dei ha Vit aa Dyde,
      Alt so Folk kann pryde,
Ingja Stoltheit, inkje Hyklerie, san.
      Slikt dæ va, san,
      Godt aa ha, san,
Slikt dæ fæ einn aldre noke ta, san.

1) skryte, Adj. stygt, hæsligt.
2) storaa, Adv. meget, storligen.
3) Skjøiteløise, Skjødesløshed Uorden.
4) Hjarte, for Godhjertighed, Ædelmod, ædelt Sindelag.
5) live, spare, skaane.
6) Stedse betragte de med Misundelse hvad Godt der tilfalder en Anden.
7) Naudaheit, smaalig Tænkemaade, især Gnieragtighed.
8) Ognelag, Øinenes Udseende og Karakteer.
9) imsaa, af og til.
10) dylde, fordulgt, skjult.
11) noke om senn, lidt efter lidt, efterhaanden.
12) olyste, som ikke har Lyst til mere, kjed og led af Noget.