En liden Bog
vdi huilcken kortelig er forfattet / adskellige Norske Gloser / 
oc daglige Tale / Fiskes Fuglis oc Diurs vnderlige 
Natur oc Naffne / sampt adskillige Ord-
sprog. Som Alphabeticé effterfølger.   

A   

AAbryn/  kaldis skindsyg /sive den der har den Sortesvge. 

Aabuen/ sive Aaboin er dristig / Vnde illud: Bortu  / du æ Aamycke Aabuen: Siges naar en Frier giør sig fordristig med en Pige / oc vil komme hinder for nær. Item. 

Aabuevæier.i.e. farlig Verligt. 

Aalbogskiel vide Flee. 

Aabor vide Goke. 

Aabørselkaldis Varetect. 

Aabiøriaster at suare til en ting mand taer i sin giemmeiniiic 

Æve i.e. skieffne Vocabulum medium. Unde illud: Da maa no te GVd stande / hua mi Æve verte.i.e. Det staar nu til GVd / huorledis det vil gaa mig.Hinc 

Ævei hoop er / at sette sammen Ont oc gaat. Item æve noot / kaldis at sette en Vaad samen at kaste effter Fisk med. 

Ævie/ kaldis den blode Dynd paa Haffsens bond / i Strøm­mer oc Marbacker. Vnde ævie botn / er den grund / som saadan er. 

Affkommin/ kaldis den / som i en Langvarig Siugdom er vdmartret / oc har mist sine kraffter. 

Aafæter feyl paa en Ting.Sive naar det icke gaar ret til. 

Afdags beelkaldis / naar Dag oc Nat skilles ad. 

Affdegning/ siges: Naar det begynder at Hyme. 

Agnkaldis den mad / som mand tager aff Skelfisk / fersk Sild / Mand setter paa en Fiske krog / at Fiske med. Oc holdis fersk Sild for det beste agn. 

Agnekaldis de skielle / som dryfftis aff nytersket Korn. 

Agnhaldkaldis den skarpe Oed / som staar i Bugten paa en Fiskekrog / oc holder Fisken / at den icke affkommer. 

Aagin sive Aagingne er den som altid gaar paa oc vil haffue meere / er V-fornøyelig. :c 

Aagengtsiges det som i trang flittig efftersøgis. vide affgaang. 

Aalis sive Aaliosedags siges Tilig om Morgenen det Dagis. 

Aamekaldis it slags Løden smaa Onne paa Marcken. 

VndeAamesiuke siges: Naar disse Orme indkome vdi Mennisken / oc krybe Leffuendis i Ledemoderne / giøre Bøle / oc avle Vnger: Men vddriffues ved Aame-Aske / som er Brend aff samme slags Orme oc indgiffuis de Syge Mennisker. 

Aamyckeer alt formegetsive forstort. 

Alckeer it slags Siø-Fugle / som aufflis i Steenrøser frem ved Stranden i Øerne / holde sig i haabetal paa Silden / oc fangis vndertiden i Silde-Garn. Er sort paa Ryggen / oc paa Hoffuedet / oc huid vnder Bugen. 

Alm:Er it slags Træ / huie grene gifuis Fæ om Vinteren / oc er saa gaat som Høe / men Barcken aftagen gifuet smaa Kalfue. Oc skal den Barck tagis aff huer andet Aars Alme / eller 3die Aars Alm;   er det eldre / tiener det icke. Kaldis ellera Kalffue Korg / som kneptissive persis i Vand til Kalffue; oc gifues dem at Dricke. 

Alvakiensiges Aarvaagen Nat oc Dag. Vnde Alvaken Vind / som blæser it Jafndøffuert effter hin anden; saasom Norden Vind om Sommeren / der blæser vnder skaadden. 

All-skaadt/ Dan: Elleskud; siges it liden Been / som en Pijl / at indskydis af vnder Jordiske / i det tyckiste Laar paa it Beest / oc skier tit / mens Fæit staar i Fæ-Huuset / eller oc naar begge Dørrene staa aabne. 

Ambeteer at giffue Fæ sit Foer i rette tijde / Item vdrette huis der til hør /vide stie. 

Ambarer et lidet trint Kar med Log paa / giette Børn bærer Mad vdi med sig i Marcken. V nde Smør-Ambar / huorudi bæris it stycke forærdings smør: vide Dall. 

Andboegkaldis ingenere adskillige slags Redskab Bonden bruger til sin avfl Aaret igiennem. 

Andro;siges Modbør / det er / den Vind som blæser moed. Vnde illud: Me hadde Andro alleweya giønnaa. 

Andøffue/ kaldis / naar den frammerste Roerskarll i en Fiske-Baad ved Aarene holder Baaden i rette Mee / saa at Fiske-Snøret kommer lige ned i Søen oc dersom Fisken staar. Andøffuer hand icke støt da taber Fiskeren. 

Anmarckkaldis alt Fæmon Bonden hafuer. 

Aapeskaaren/ siges en Mundaaben / som icke kand tie. 

Aarrekaldis en sort Skow-Fugl / med røde Øyne bryen / dog Hunnen er graa it Leeger om vaaren paa Leiten / sive Hedene vdi Soelrendingensive Morgonrøden / oc høris naar hand skogrer. 

Aaskiønkaldis en Skiød spytte i et Segel / alias Pentehage sive Boeglijne. 

Aasessiges en liden Vinter Fugl / som kaldis alias Aafort sidder i Elfuene om Vinteren i Frost oc Sne / oc sønderlig i Slud / er huid i Bringen / ellers soert. 

Æser Bulder oc søeg i Huuset / kaldis oc Staak /sive Romstering. 

Askkaldis it rund Melckekar / man sijler Melck vdi. 

Armingsiges en Niding / Suultensive Pijning. 

Aatruiner en Snartroendis: Saasom: Hand er Amyckie Aatruin /i.e. formegit troendis. 

Avllkaldis Ild i Smie / Vnde Avlstein kaldis den Steen Vinden af Belgene blæsis giennem tender Ilden. 

Allkaldis det inderste røde veed udi it Fyrtræ / huilcket icke raadner oc forfuler saa snart som geiten / sive det yderste. Oc er derfor it Al goed træ meget tienligere til Tømmer / Bord oc anden Bygning end som it geite træ.

Alle oppslagsord på A i Christen Jensøn: Den Norske Dictionarium eller Glosebog. Her frå Torleiv Hannaas: Christens Jensøns Den Norske Dictionarium eller Glosebog. Kristiania 1915, side 1-5. Elektronisk utgåve ved Nynorsk kultursentrum 2006